Gratis webshop til foreninger: Sælg klubtøj til medlemmer
Langt om længe kan vi løfte sløret for vores nyeste skud på stammen i Holdsport-universet: En vaskeægte webshop!
Klubber og foreninger på Holdsport kan fremover sælge varer til medlemmerne direkte fra medlemssystemet. Uanset om det drejer sig om spilletrøjer eller shorts, billetter til et arrangement eller andet merchandise - Holdsport er klubbens digitale markedsplads.
Som administrator i klubben er bolden på din banehalvdel. Det betyder, at så snart de gældende Holdsport-betingelser for webshoppen er accepteret, og man har bestemt, hvornår og hvorfra ordrer håndteres, står det dig frit for at definere, hvilke varer og størrelser i stiller til rådighed for jeres medlemmer. Dette indebærer naturligvis også, hvor mange materialer i måtte have på lager i den specifikke størrelse. Efterhånden som medlemmer køber produkter, opdateres lagerstatus automatisk.
Én ting er at definere produkterne i webshoppen. En anden er at promovere nyheden til foreningens medlemmer. Her er Holdsport behjælpelig, da systemet fungerer som medlemssystem/database over alle holdene, så du har mulighed for at vælge, hvilke medlemmer der skal have et nyhedsbrev tilsendt via mail med et betalingslink inkluderet. Dette link kan åbnes fra både PC og Holdsport-appen, hvorfra man kan fuldføre sit køb.
Ingen månedlig abonnement for foreningen
Som med alle andre former for betalinger gennem Holdsport - eksempelvis medlemmets kontingent, stævnedeltagelse eller betalingsaktivitet - er funktionen 100% gratis at aktivere for enhver klub/forening på Holdsport. Og der betales ikke noget månedligt abonnement for at benytte webshoppen. Udgiften lægges i stedet over på hver enkelt transaktion, hvor der påføres et administrationshonorar, som klubben hæfter for. På hver betaling gælder det, at beløb:
- Under 100 kr. koster 3 kr. i administrationshonorar
- Mellem 100 og 300 kr. koster 5 kr. i administrationshonorar
- Over 300 kr. koster 9 kr. i administrationshonorar
Det betyder samtidig, at foreningen er fri for at tilkøbe individuelle betalingsløsninger. Holdsport sørger nemlig for samtlige indløsningsaftaler, hvad end det måtte dreje sig om Dankort, kreditkort eller MobilePay. Det enkelte medlem kan frit vælge, hvordan de vil betale gennem webshoppen.
Funktionen kan tilgås, når man går til klubmenuen i Holdsport, og vælger fanen helt til højre i topmenuen.