Bliv klar til forårssæsonen med tre enkle tips
Det er december, og du og dit fodboldhold er muligvis gået på en længe ventet juleferie. Inden længe ruller bolden dog igen, og det er derfor vigtigt, at du allerede nu begynder at se frem til, hvordan du ønsker at gribe den kommende sæson an. Det kan være alt fra, hvilken form du vil møde op i, til hvilket udstyr du ønsker at løbe på banen med. I denne artikel kan du læse om tre tips til, hvordan du bliver klædt godt på til forårssæsonen.
Skift de slidte støvler ud
Hvis du i forrige sæson sled dine støvler helt ned, har du et problem. Måske er knopperne slidt godt af, eller også er syningerne gået op, således at du bliver nødt til at tape støvlen, for at dine tæer ikke stikker ud. I så fald er der kun én ting at gøre: Støvlerne skal udskiftes!
Heldigt for dig er december måned også en periode, hvor flere og flere producenter sætter deres støvler ned i pris, fordi der ligger nye kollektioner og venter forud for forårssæsonen. Dermed kan du spare en række penge ved at slå til nu.
Kniber det alligevel med økonomien i december måned, hvor du også har købt julegaver, kan du overveje at finde alternative måder at få ekstra kredit på kortet. Dette skal du dog kun gøre, hvis du ved, at det ikke sætter dig i økonomiske problemer senere hen.
Hold din form ved lige
Julemåneden står i julefrokosternes tegn, hvorfor du hurtigt kan blive sat ud af form. Derfor er det vigtigt, at du holder din form ved lige, mens de mange arrangementer står på. Måske har du fået udleveret et løbeprogram af din fodboldklub, hvorfor du med fordel kan følge denne. Her skal du højst sandsynligt ud at løbe en gang hver anden dag – og måske en tur ned i fitnesslokalet.
Hvis dette ikke er noget for dig, kan du også vælge at tage med nogle kammerater ud at spille fodbold. I kunne eksempelvis melde jer til nogle indendørsstævner rundt omkring i landet og på den måde sørge for, at I ikke mister jeres fodboldform i løbet af pausen fra udendørs fodbold.
Sørg for at få pustet ud
Selvom vi opfordrer til, at du holder formen ved lige i vinterpausen, er det dog også vigtigt, at du husker at puste ud. Måske træner du normalt fodbold flere gange om ugen og spiller kamp i weekenden, og derfor er det vigtigt, at du i perioder af dit liv giver kroppen ro til at restituere ordentligt og på samme tid giver hjernen en pause.
Derfor kan du for eksempel også holde din form ved lige ved at dyrke andre former for sport, hvor kroppen bruger andre muskler, end du er vant til. Dette kunne eksempelvis være badminton, padel tennis eller svømning.
Julerferien er et godt tidspunkt at tænke på noget andet end din sport, og det bør du udnytte til at få ladet batterierne op, således at du er klar til at komme tilbage i den bedste udgave af dig selv.